Tungt Rod

Dansk Kultur

I dag har jeg oplevet at føle mig totalt magtesløs  i Rema 1000. Handle, det skulle jeg, og nåede til det punkt på turen, hvor køen var det næste. Jeg opdagede at den gik hele vejen ned til ostekøleren og der var der totalt forvirring, fordi folk ikke var sikre på om det rent faktisk var kø til kassen, eller om folk bare var totalt vilde med ost, lige netop den dag. I sådan en situation må man sige at en del mennesker bliver vanvittigt egoistiske. Især gamle damer, der jo virkelig ikke er undskyldt, da de burde handle ind på tidspunkter hvor vi andre arbejder eller studerer, men nej, de har sgu så pisse travlt med at snige sig foran og simpelthen bare lade som om, at jeg er en af de mange, der står og tjekker udvalget af oste ud (hvilket jeg også var, men SAMTIDIG med at jeg stod i kø – det kaldes multitasking, old lady). De sniger sig forbi en med deres små indkøbsposer på hjul, og prøver moderen med to skrigende unger at komme forbi (netop for at komme hen til ostekøleren), bliver hun straks anklaget for at snyde sig foran og får tilmed et par øjne, der kunne dræbe – af selvsamme lille rynkede pensionist. Hvornår er det okay at være egoistisk og hvor gamle skal gamle egentlig være før man bør holde op med at brokke sig over, at de sniger sig foran i køen? Det samme gælder sædet i bussen. Må man godt være lidt egoistisk? Jeg har trods alt lavet andet end at drikke kaffe og læse Familie Journalen hele dagen. Desuden: Hvor tidligt skal det være, før man vælger at opgive sit hårdt tiltrængte, bløde sæde i bussen til fordel for en gammel mand, der til sidst ender med at råbe af en? Jeg er i tvivl…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tungt Rod